Mit navn er Morten Elsøe, jeg er 27 år og bor på en gård i Malling sammen med min kæreste. Jeg har en bachelor i Molekylær Medicin og en kandidat i Molekylær Ernæring og Fødevareteknologi, og til dagligt sidder jeg på kontorfællesskabet IdéRiget i Mejlgade, Aarhus. Herunder har jeg forsøgt at formulere mit incitament for at starte denne blog, og for at beskæftige mig med kost og ernæring generelt.
I slutningen af 2008 fik jeg en forfærdelig besked: min fantastiske og ellers sunde mor havde fået konstateret kræft i bugspytkirtlen. Denne diagnose betragtes af læger som en dødsdom, hvilket vi som familie valgte at ignorere. Behandlingen var så hård som den kunne blive grundet min mors gode fysiske form, og bivirkningerne var heftige. Min mor, min bror og jeg var dog forundrede over at staten brugte så mange penge på medicin, men tilsyneladende sparede gevaldigt på madomkostningerne. Hospitalsmaden og kostanbefalingerne til patienter mellem behandlinger, synes at afvige kraftigt fra hvad vi i vores familie anså for at være sundt. I forbindelse med mit studie i Molekylær Medicin var jeg flere gange stødt på helbredsfremmende stoffer i et væld af forskellige planter (mange senere brugt som basis for medicin), og min mor havde fra starten en holistisk holdning til helbred generelt. Dette, kombineret med min brors handlekraft og manglende autoritetstro, førte hurtigt til at vi tog kostplanlægningen i egen hånd. Ganske kort tid efter, var bivirkningerne ikke nævneværdige og livet kunne fortsætte på næsten normalvis under behandlingen.
Min mor levede med sygdommen tre gange så lang tid som prognosen havde sagt, og var kun rigtigt syg den sidste måned af det 18 måneder lange forløb. Alle læger var undervejs forundrede over hendes energi, gåpåmod og tilsyneladende gode helbred – det stemte ikke overens med hendes diagnose. Det var i første omgang endnu et bevis på at min mor var ganske enestående. Men også for mig et tegn på, at hvad vi spiser gør en forskel.
Efter tabet af min mor i 2010 var jeg enormt træt af at høre om medicin og alle de bivirkninger det fører med sig, specielt efter at have oplevet dem på nært hold. Jeg ville meget hellere arbejde med forebyggelse, så færre folk i fremtiden skulle stå i den situation, min mor, min bror og jeg havde stået i – og som så mange andre har stået i før og efter os. Jeg startede i 2011 på kandidatuddannelsen Molekylær Ernæring og Fødevareteknologi, i stedet for den kandidat i Molekylær Medicin jeg var kørt i stilling til. Valget var helt naturligt: jeg havde kærligheden til maden med fra hele min opvækst, hvor min mor hver dag havde serveret solid og sund mad, baseret på gode råvarer. I køkkenet blev der aldrig gået på kompromis. Jeg havde også idéen om, at hvad vi spiser betyder meget for, hvordan vi er og har det – både til daglig og på sigt.
Udvikling af kræft, sukkersyge, hjerte- og nyresyge, fordøjelsesproblemer, gigt, psoriasis og mange andre sygdomme, er direkte forbundet med hvad vi spiser. Ligeledes er vores daglige energi og overskud, fysiske og mentale formåen, produktivitet, gåpåmod og ikke mindst vores humør en konsekvens af vores daglige madbeslutninger. Rigtigt mange kender ikke disse sammenhænge, og endnu flere er uvidende (med god grund) om, hvad sund kost egentlig er. Min drøm er at være medvirkende til at lave om på det, så danskerne kan blive et sundere folkefærd, med langt færre dage indlagt på landets sygehuse. Et folk der tager ansvar for deres helbred, laver deres egen mad og kræver det bedste for dem selv og deres børn.
