Har Fødevarestyrelsen mistet overblikket?

Et spørgsmål fra en nysgerrig sjæl på min facebookside, til sundhedsværdien i champignoner, fik mig for nylig til gå i dybden med emnet. Indledningsvis bemærkede jeg nemlig at Fødevarestyrelsen advarer mod at spise mange champignoner.

De skriver:

“Man skal ikke spise champignons i meget store mængder, og det gælder både vilde og dyrkede champignons, herunder portobello. Der er nogle naturlige giftstoffer i champignon, de såkaldte phenylhydraziner, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende.” – Fødevarestyrelsen

Men champignoner og andre spisesvampe¹ falder jo under kategorien ”rigtig mad”, hvilket jeg i dén grad er for. Så spørgsmålet er nu: er Fødevarestyrelsens advarsel mod at spise for mange champignoner, berettiget? Eller er det baseret på et forsigtighedsprincip, der ender med at have modsatte effekt: at folk undlader at spise mere af noget der faktisk er sundt?

Jeg mener det sidste, og lad mig fortælle hvorfor.²

(Herunder bliver det tiltagende nørdet – spring til sidste afsnit, for konklusionen.)

Fejlagtigt fokus

Svampefrygten er tilsyneladende baseret på studier som dette fra 1986 der indikerede at et stof (et fenylhydrazin kaldet agaritin) isoleret fra champignoner, fik bakteriekulturer til at mutere. Denne metode, en såkaldt Ames test, bruges som indledende screenings-værktøj til at fortælle om hvorvidt et stof kan være kræftfremkaldende, men viser tit falske positiver og giver absolut ikke et endegyldigt svar på spørgsmålet. Mens forsøg med at injicere høje doser af ren agaritin ind i både rotter og mus har givet modstridende resultater, viser langt de fleste foderstudier – hvor dyrene altså spiser hele svampe i forskellige afskygninger – at der ikke skulle være noget farligt derved. Tværtimod viser adskillige af disse studier at indtag af forskellige svampetyper – endda i meget store mængder – BESKYTTER mod udvikling af kræft! Ekstrakter af ganske almindelig hvid champignon, er endda påvist at kunne forhindre vækst af prostatakræftceller og reducere størrelsen på svulster i mus, måske pga. deres naturlige evne til at styrke immunforsvaret.

Vi er ikke mus

Vi lærer meget af studier på cellelinjer, rotter og mus, men ikke nok til at konkludere at det samme sker hos mennesker. Men er der overhovedet lavet studier på mennesker, hvor disse ”fodres” med svampe, så vi kan finde ud af hvordan vi reagerer på dette? Ja! Et af disse interventionsforsøg viser, at indtag af svampeekstrakt hjælper diabetikere med at kontrollere blodsukkeret. Et andet viser, at højere indtag af spisesvampe kan være en god vægttabsstrategi pga. svampenes høje fiber- og lave kalorieindhold. Begge disse effekter er ikke at kimse af, i forhold til generel sundhed, og netop indholdet af kostfibre er centralt for, hvorfor mange mener at spisesvampe er gode for vores helbred. Kostfibre fra spisesvampe fungerer nemlig som foder for vores tarmflora, hvilket i sidste ende kan styrke vores immunforsvar, reducere blodets indhold af både sukker og usundt kolesterol, samt beskytte os mod kræft. Men er der så studier på, hvorvidt indtag af spisesvampe påvirker risikoen for udvikling af kræft i mennesker?

Både ja og nej.

Interventionsstudier i mennesker, siger sjældent noget om hvorvidt noget er kræftfremkaldende eller ej, da de er for kortvarige. Vi er derfor nødsaget til at basere vores viden på observationer, hvor vi ser på hvad folk spiser, og hvilke sygdomme de får. Baseret på de gamle cellestudier, og Fødevarestyrelsens advarsel, skulle man tro, at disse studier ville vise en øget forekomst af kræft hos dem der spiser mange svampe, i forhold til dem der spiser få. Dette er bare ikke tilfældet! Studier i koreanske kvinder indikerer tværtimod, at et højt indtag af spisesvampe reducerer risikoen for brystkræft med mellem 70% og 86% (henholdsvis før og efter overgangsalderen). Men da enkelte studier kan indeholde fejl, er det altid en god idé at samle alle studier på området, og lave en såkaldt metaanalyse. Netop sådan en udkom tilfældigvis for halvanden måned siden og den viser, samlet set, at for hvert gram champignon man spiser dagligt, falder risikoen for brystkræft med 2-3%. Dem der spiste mest (20g/dag) havde således en reduceret risiko på over 40%! Ikke mindst på baggrund af sådanne observationer, undersøges adskillige svampetyper i en gal hast for indhold af stoffer, der i fremtiden kan danne basis for ny kræftmedicin.

(… og her slutter nørderiet.)

Træls tendens

Jeg synes generelt der er for meget fokus på at advare om ting vi ikke må spise, baseret på deres ”farlige” egenskaber – ofte ud fra et fejlagtigt forsigtighedsprincip. Der har ikke været nogle studier på mennesker der har indikeret at champignoner skulle være farlige – tværtimod! Og selvom observationelle studier ikke kan bestemme årsagssammenhænge, så ville vi ikke forvente at se en kraftigt reduceret risiko for brystkræft, hos personer der indtager store mængder af en kræftfremkaldende fødevare. At gå med livrem og seler på denne måde kan desværre have den effekt, at vi spiser mindre af noget der er godt for os. Men denne fare rangerer åbenbart ikke særligt højt, i forhold til faren for ikke at have informeret om alle tænkelige risici, ved de ting vi spiser.

Jeg synes det lugter mere af at dække sig ind, end af ordentlig rådgivning

Er du stadig en anelse bekymret for at indtage for meget agaritin (det var det ”giftige” stof i champignoner)? Så undgå at spise dem rå. Faktisk er det allerbedste du kan gøre for at reducere indholdet – wait for it – at stege dem i smør! 😀 Det er altså ikke optimalt at koge dem og smide kogevandet ud, som ellers anbefales igen og igen – og gudskelov for det, for det lyder fandeme kedeligt.

Bredere perspektiv

Der kan findes giftige komponenter i ALT hvad vi spiser – fra kartofler og kød, til kål og kanel – så det handler om at finde de fødevarer hvor de gode egenskaber opvejer de dårlige. Ligesom fed fisk, kan champignoner netop være en fødevare, der på trods af sit indhold af potentielt giftige stoffer, faktisk er sundhedsfremmende.

Som Marianna Fajstrup skrev forleden, er det vigtigt at vi ikke taber overblikket og frygter fødevarer pga. små indikationer fra studier i giftighed. Man skal se på det samlede billede og lave en afvejning af risiko og fordele ved en given fødevare, før man advarer eller anpriser derom. Og i dette tilfælde ser det umiddelbart ud til, at Fødevarestyrelsen har tabt overblikket. For alt tyder på, at champignoner og andre spisesvampe samlet set er ufarlige for mennesker – ja, endda generelt sundhedsfremmende.