Måske den vigtigste grund til at vælge økologisk

I onsdags udgav Verdenssundhedsorganisationen (WHO) en rapport om global antibiotikaresistens – og konklusionen er mildest talt alarmerende:

Hvis ikke en lang række instanser straks igangsætter en velkoordineret handlingsplan for at tackle dette problem, er verden på vej imod en post-antibiotisk æra.

Konsekvensen ved dette er, at simple infektioner igen kan slå ihjel samt at mange operationer i fremtiden ikke kan lade sig gøre grundet fare for uhelbredelige infektioner.

Antibiotikaresistens opstår som naturlig følge af brugen af antibiotika til både dyr og mennesker, og det er derfor blandt andet vigtigt, at man kun bruger denne medicin når det er absolut nødvendigt. Det er vi gode til i Danmark (selvom vi sagtens kan blive bedre), men sådan står det ikke til i resten af verden. Formanden for lægeforeningen i Danmark, Mads Koch, sagde i går til DR2 Dagen, at vi i EU og globalt slet ikke har nok fokus på konsekvenserne ved antibiotikaresistens – som altså langt hen ad vejen er et menneskeskabt problem. Og det er måske fordi det ikke – endnu – er ”nærværende for den enkelte”, på trods af at der i Europa årligt er næsten ligeså mange der dør som følge af antibiotikaresistens som trafikuheld!*

Det har dog været nærværende for mig, og i særdeleshed min svigerfamilie. For to år siden døde min kærestes unge kusine, Laura, af en infektion med en antibiotikaresistent bakterie. Der var intet lægerne kunne gøre, men dette kunne være undgået, og Laura havde i dag været 14 år, hvis vi havde haft mere fokus på problemet før.

Lad os gøre noget nu

Storforbrugere

Mads Koch understreger også vigtigheden af, på verdensplan at regulere brugen ikke mindst i landbruget, hvor mængderne er langt større end i behandlingen af mennesker. I mange år har man verden rundt profylaktisk fodret dyr med store mængder antibiotika, for at forhindre infektioner og derved tab, men EU og især lande som Danmark, Sverige og England har vist vejen ved at lave strikse regler og indføre stram overvågning af brugen. Og det er godt, for brugen af ”ikke-terapeutisk antibiotika” – altså som forebyggende medicin – er direkte årsag til megen af den bakterielle resistens vi ser i dag.

Et delvist dansk studie har påvist, at skadelige bakterier får lov at leve i vores tarmsystem, som følge af resistens overført fra dyr, behandlet med antibiotika. Det viser også, at selvom resistensen spredes globalt, er den mærkbart mindre i ovennævnte foregangslande, i forhold til lande som Frankrig, Spanien og Italien, der ikke har haft nær den samme kontrol – og det påvirker i dag os alle. 

Ligesom med landbruget er der også store konsekvenser ved brugen af antibiotika i hav- og dambrug. Et studie fra sidste år viste at 80% af den antibiotika der her blev brugt, fortsatte ud i miljøet med sin medicinske aktivitet intakt. Og det har konsekvenser, for den resistens der opstår som følge af denne brug, kan måles direkte i de bakterier, der nu slår mennesker ihjel fordi vi ikke kan bekæmpe dem.

Men hvorfor kan vi ikke bare lave nye antibiotika, der kan bekæmpe disse ellers resistente bakterier? For det første er rigtig meget af vores nuværende arsenal baseret på gamle, tilfældige opdagelser – der er eksempelvis ikke opdaget nye klasser af antibiotika mod hverken E. Coli eller Salmonella i over 40 år! Derudover er medicinalfirmaer slet ikke interesserede i at bruge de nødvendige 5-10 milliarder kroner på at udvikle et nyt antibiotikum, da det ikke er en type medicin der skal bruges i lang tid, og derfor ikke er rentabel. Det kan langt bedre svare sig at lave minimalt bedre medikamenter mod kroniske livsstilssygdomme og cancer, hvor der skal bruges meget mere medicin per patient, gennem meget længere tid.

Så hvad kan vi gøre?

I WHO’s rapport, gives gode generelle råd, som hele verden bør følge hvis vi skal bekæmpe dette meget præsente, men også stadig voksende problem. De fleste af disse omhandler lægegerning, lovgivning og politik, som er yderst vigtigt, men ikke temaet her på bloggen. Nej, det jeg beskæftiger mig med, er mad, og her kommer vi tilbage til titlen: Hvis man vil belaste mindst muligt med antibiotika ”… så skal man helt klart vælge økologisk svinekød. Og dansk svinekød frem for importeret.”, siger seniorforsker ved DTU, Vibeke Frøkjær Jensen, til Samvirke. Antibiotikaforbruget per øko-gris er nemlig kun en tiendedel af forbruget i konventionel svineproduktion og er desuden faldende, således at de betragtes som næsten medicinfri. Det samme gør sig gældende for kød fra køer, kyllinger og fisk, men i Danmark står svinene for langt det største samlede forbrug. 

Ergo – køb økologisk!

Så tænker du måske, at denne lille indsats der kun angriber dette komplekse, globale problem fra én vinkel, i et så forsvindende lille land som Danmark, ikke har nogen effekt. I så fald tror jeg du tager fejl: dansk økologi er et enormt eksportprodukt ikke mindst fordi Kina er helt vilde med det! Udover direkte eksport af produkter, dyrker Danmark også eksport af viden om og idéer til effektivt økologisk landbrug, metoder til at overvåge og reducere brugen af antibiotika, markedsføring af økologi, og meget andet. Jo mere økologi vi køber, jo mere vokser markedet og jo mere vil resten af verden kigge mod os, efter erfaring.

Danmark er i mine øjne et foregangsland, som andre skal lære, og lade sig inspirere af. Og det gerne meget snart for problemet er her nu og det er os der skal løse det.

*Det er estimeret at der i EU årligt dør 25.000 mennesker som direkte konsekvens af antibiotikaresistens (23.000 i USA) og at dette er stigende, mens der i 2012 var 28.000 mennesker der døde i trafikken på EUs veje – 9% færre end i 2011. Mads Kochs udtalelse om dette i udsendelsen på DR2, var altså ikke helt rigtig – men heller ikke helt ved siden af.