En genvej er oftest en omvej

I de første par uger af et nyt år, synes en stor del af befolkningen at give sig i kast med, oftest dårligt planlagte, livsstilsomlægninger. De tydeligste tegn på at dette igen i 2013 gør sig gældende, er de januarfyldte fitnesscentre og et decideret bombardement med reklamer for slankeprodukter. Begge dele synes allerede at være næsten overstået for i år, hvilket fortæller en hel del om vedholdenheden hos mange af dem der (evt. igen) forsøger at smide nogle irriterende kg. (Jeg antager at slankeprodukt-producenterne har lavet en proper markedsundersøgelse inden de købte TV-tid, og derfor ved hvornår folk sædvanligvis opgiver). Den manglende succes bygger efter min mening på, at rigtig mange stadig er overbeviste om 1) at der findes en genvej til vægttab og en sund livsstil og 2) at det går hurtigt. Begge antagelser er forkerte. Den sidste tanketorsk er jo så, at mange efter fiaskoen føler sig nødsaget til at vente til næste årsskifte med at prøve igen. Og her er eventuelle hårdttjente erfaringer sikkert forlængst glemt, så fiaskoen kan gentages.

Personligt er jeg overbevist om, at et radikalt livsstilsskift fra den ene dag til den anden (bostaveligt talt), medfører meget lille sandsynlighed for succes for de fleste. En roligere tilgang, hvor dårlige vaner løbende udskiftes med gode, giver mere mening hvis man har tænkt sig at det skal holde. Jeg er af samme årsag (og adskillige andre årsager) ikke tilhænger af slankekure. Det er enormt vigtigt for ens helbred at bibeholde en sund vægt gennem hele livet, og der er intet galt i at ændre livsstil udelukkende baseret på at man gerne vil opnå denne vægt. Men metoderne hvormed dette kan opnås, er ofte ikke sunde i sig selv og værre endnu: de holder ikke i længden.

Jeg var for nyligt tilskuer til et PhD-forsvar, hvor én af opponenterne (en erfaren fedmelæge) bragte Nupo-diæten på bane – denne bruges ofte bruges som standard i mange kliniske interventionsstudier vedrørende vægttab. Diæten fører næsten konsekvent til et vægttab på 11 kg indenfor den typiske periode, og alle deltagere tager vægten på igen indenfor kort tid efter at være vendt tilbage til de gamle vaner. Langt størstedelen fortsætter sågar med at vokse og kuren ender med at være uden effekt. Èn af forklaringerne på dette, ifølge lægen, er, at i takt med et hurtigt vægttab som følge af et radikalt skift til en lavkaloriediæt, falder forbrændingen betragteligt mens sulten stiger tilsvarende. Kroppen prøver ihærdigt på at forhindre et yderligere vægttab, da diæten indikerer at der ikke er tilstrækkeligt med mad tilgængeligt. Samtidig er maven vandt til at være fyldt til bristepunktet flere gange dagligt, for ikke at sige hele tiden i nogles tilfælde. Ud fra denne tanke giver et hurtigt vægttab som følge af et radikalt ændret kalorieindtag ikke mening i det lange løb. En gradvis reduktion i kalorieindtag og en løbende udskiftning af vaner, synes at være både sundere undervejs og i det lange løb.

Udover lavkaloriediæter, der ofte også består af ingredienser mange ikke er synderligt bekendt med og dermed ikke tilbereder rigtigt (fx grøntsager), er der tilsyneladende også kommet godt gang i salget af slankepiller. For nogle år tilbage var det ret populært at sætte stofskiftet op og sulten ned med en god omgang amfetamin, men dette holdt som bekendt ikke i længden. I dag vælger man en endnu dovnere metode, og forhindrer simpelthen kroppen i at optage det fedt man indtager (orlistat). Dette betyder naturligvis også at man i samme grad ikke optager de fedtopløselige vitaminer man indtager, samt at fedtet jo så må komme ud igen i den anden ende. Sidstnævnte skaber nemt nogle ubehagelige komplikationer, specielt hvis man i løbet af dagen er i selskab med andre mennesker, og langt væk fra et toilet (læs: ildelugtende diarré). Og når man så stopper, for det gør man, tager man vægten på igen. Ikke just en genvej til varigt vægttab.

Og hvad sker der så med folk når de begiver sig ud i disse diæter? Mange taber sig hurtigt en håndfuld kg, men oplever ikke en følelese af at være sund, men snarere følelsen af at være sulten og træt. Dette er ikke just motiverende og med det uomtvistelige enorme frafald, følger et tilsvarende antal hak i selvtilliden. Og er man først overvægtigt og/eller trøstespiser, kender vi godt resten af historien. Skulle man hoppe op på hesten næste år og forsøge sig igen, er det sandsynligvis med en endnu større udfordring foran sig samt en fiasko i bagagen.

Så hvad skal man gøre i stedet!? Jo, man skal erkende at alle genveje er omveje, og gå roligt, viljestærkt, målrettet og vedholdende til opgaven. Denne opgave har godt af at blive brudt op i delopgaver, så den ikke ligner et bjerg der er umuligt at bestige. Og i stedet for at sigte efter et vægttab på 10kg pr. måned, kan det i mange tilfælde svare sig at sigte efter et vægttab på 10kg på et år. Hvis man intet gør, kunne det sagtens gå direkte modsat, og den roligere tilgang giver kroppen mulighed for at tilpasse sig. Sidst, men ikke mindst: motion er en vigtig del af et sundt og godt liv, men man kommer ikke i form af at have en medlemskab i et fitnesscenter. Det kræver planlægning og realistiske delmål, der giver plads til succesoplevelser på vejen mod det endelige mål. Og måske er kolde og mørke januar ikke det bedste tidspunkt at kræve mest af sin viljestyrke.

Kan du nikke genkendende til noget af dette, så skyd en hvid pind efter genvejene og prøv i stedet at bruge indetimerne i gråvejret på at lægge en ordentlig plan for resten af året. Og søg hjælp, hvis der er brug for det. Gør du det rigtigt vil dette blive sidste gang du står i denne situation.