kostråd
Fødevarestyrelsens otte officielle kostråd1, der har eksisteret i deres nuværende form siden 2005, står til at skulle revideres inden udgangen af 2012. I den forbindelse har folkene bag henvendt sig til ernæringsinteresserede for input, ved at starte en facebook-side under navnet ”kostråd”. Dette kunne tolkes negativt som om, at de officielle kostråd ikke behøver at være baseret på eksakte videnskabelige undersøgelser, men blot er op til hvad flertallet af mere eller mindre uddannede entusiaster ytrer på området. Jeg vælger til gengæld at tro på, at det i høj grad handler om effektiv formidling; hvordan får vi forklaret hvad sund mad er, på en måde der både er fyldestgørende og overskuelig, samtidig med at det ikke stiller for høje krav til den enkelte?
Efter min mening skal man i første omgang tage stilling til, om de otte kostråd skal reflektere den perfekte kost for størstedelen af befolkningen (altså dén kost der medfører det bedste helbred). Eller skal den i stedet ramme en gylden mellemvej, hvor den i højere grad henvender sig til dem der lever af direkte usund kost, og udgør det største segment i sygdomsstatistikken? Indenfor medicin taler man ofte om ”komplians” – patientens villighed til at gøre hvad lægen foreskriver. Komplians påvirkes direkte af, hvor besværlig lægens anbefaling er at følge, og falder drastisk med fx stigning i pilleantal og –størrelse, mængden af anbefalet motion, nedskæringer på nydelsesmidler, etc. Komplians er enormt vigtigt: det er anslået at ca. halvdelen af patienter med kroniske sygdomme ikke tager deres medicin som foreskrevet2. I tråd med dette kan vi antage at rigtig mange mennesker ikke har tænkt sig at følge Fødevarestyrelsens retningslinjer, men vælger at spise hvad de på kort sigt har lyst til, når de har lyst. Kigger man på de nuværende kostråd, virker det for mig som om at man har valgt ”the lesser of two evils”, og anbefalet ting som er sundere end gennemsnitsdanskerens kost, men langt fra formidler den perfekte kostsammensætning. Hvis dette er tilfældet, burde det være nævnt. I stedet står der: ”Kostrådene er ikke slankeråd, men råd om, hvad der skal til for at leve et sundt liv”. Folk med overskud og interesse i at følge en så sund livsstil som muligt, kunne måske tro at det var dét de otte kostråd repræsenterede. Det er det ikke. I hvert fald ikke direkte. Lad os gennemgå dem ét råd ad gangen, i min optik:
1. ”Spis frugt og grønt – 6 om dagen.”
Dette er sådan set et af de råd jeg er mest enig i. Dog vil jeg mene at seks om dagen er et minimumskrav, samt at der kunne lægges mere vægt på grøntsager frem for frugt. Det tyder i hvert fald på, at jo flere gode plantestoffer vi får ind, jo sundere bliver vi3, og man kunne i den uddybende tekst sagtens lægge vægt på at flere grøntsager kan bruges i stedet for fx pasta, ris og brød.
2. ”Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen.”
Vi har alle hørt at fisk er sundt – nogle af os har også en idé om at det i særdeleshed gælder fed fisk. Dette er sandt mest pga. deres indhold af omega-3-fedtsyrer, og regelmæssigt indtag af fisk rig på disse, kan nedsætte ens livstidsrisiko for hjertekarsygdomme med over 30%4. Dette er dog ikke ensbetydende med, at en frossen, paneret og friteret pangasiusfilet, er sund. Det er heller ikke nødvendigvis tilfældet med forarbejdet fiskepålæg, eller fiskefrikadeller fyldt med mel, sukker og konserveringsmidler. Og er man ikke klar over dette, kan man naivt spise netop sådan noget flere gange om ugen med god samvittighed og tillid til at det gavner helbredet.
3. ”Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag.”
Denne anbefaling hører umiddelbart fortiden til. Men ser man på deres grundigere gennemgang af rådene (altså de detaljer der nødvendigvis er udeladt på plakaten), tyder det på at det handler om kostfibre. Deres anbefaling gælder altså kun alt der er fuldkorn – hvilket ikke er gennemskueligt i første omgang. Mens vi alle kan blive enige om at kostfibre er sunde (og kan findes i masser af grove grøntsager), er det altså en direkte usund vane at indtage pasta eller ris hver dag5.
4. ”Spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager.”
Igen synes jeg at rådet er for vagt formuleret, hvis det skal repræsentere en sund vane. Der er ingen sundhedsmæssig fordel ved at indtage sodavand (eller andre søde drikke), slik eller kager på noget tidspunkt. Dét er sandheden, og man kan så gøre med den som man vil. Ydermere er der mange andre produkter der indeholder store mængder tilsat sukker, men som ud fra dette råd, ikke tilhører samme kategori. For mig ville ”undgå tilsat sukker” give mere mening, da det beskriver en generel vaneændring og dækker langt flere produkter end de nævnte. Desuden mener jeg at det er yderst vildledende at skrive ”light” på forskellige mere eller mindre fedtfattige versioner af mad, uden at skrive hvordan det kan lade sig gøre (oftest ved at tilsætte sukkerstoffer). Denne information, og en guide til at tjekke sukkerindhold i sine fødevarer, kunne være et fint underpunkt.
5. ”Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød.”
Hvis man er overvægtig, indtager man som oftest flere kalorier end man forbrænder. Én måde at skære ned på kalorieindtaget, er ved at reducere fedtindtaget, da fedt er det mest kalorietætte der findes. Udover dette, synes der ikke at være noget fornuftigt belæg for at indtage mindre fedt, specielt fordi de ”fedtforskrækkede” ofte substituerer fedtindtag med kulhydrat(sukker-)indtag. Når Fødevarestyrelsen lægger vægt på at fedtet fra især mejeriprodukter og kød skal undgås, er det fordi begge fødevarer indeholder mættet fedt. Mættet fedt har i mange år været betragtet som den førende årsag til hjertekarsygdomme (sammen med fysisk inaktivitet), men nyere forskning med mere data og bedre metoder, viser noget andet. I et studie fra 2010, der samlede data fra mange tidligere studier (i alt 377.747 deltagere), så man ingen forskel på hjertekarsygdomme mellem dem der spiste meget mættet fedt, og dem der ikke gjorde.6 Ligeledes viser et studie fra 2012 at forskellige diæter rige på mættet fedt, men sukker- og kulhydratfattige, fører til både lavere blodtryk, bedre blodlipidprofil (lavere triglycerid, lavere LDL og højere HDL) og lavere blodsukker.7 Selvom mange af disse resultater kan tilskrives et lavere kalroieindtag end normalt, og dermed vægttab, viser det stadig at mættet fedt ikke er kostens sorte får.
6. ”Spis varieret og bevar normalvægten.”
Her er jeg enig langt henad vejen. Jeg vil i senere indlæg komme ind på hvad vi får ud af at spise varieret, med en gennemgang af beviserne for at forskellige plantestoffer, krydderurter, bær, etc. har fantastiske effekter på vores helbred. En del af dette sjette råd, som ses ved at læse detaljerne på Fødevarestyrelsens hjemmeside, er fysisk aktivitet. Om end det intet har at gøre med kost er det altid anbefalelsesværdigt.
Jeg har dog to indvendinger mod dette kostråd:
- Vægten i sig selv er ikke nødvendigvis en god indikator for ens helbred. Da jeg vil anbefale de fleste hovedsageligt stillesiddende personer at øge deres muskelmasse, betyder det i praksis at man tager på – samtidig med at man bliver sundere.
- I et af underpunkterne, skrives: ”Det bedste, du kan gøre for at forebygge overvægt, er at leve efter de 8 kostråd.” Hvis man følger rådet “bevar normalvægten” er det klart at man ikke tager på. Men de resterende råd mener jeg som bekendt ikke er vejen frem til dette mål.
7. ”Sluk tørsten i vand.”
Dette er lige ved at være det bedste råd de giver – indtil man læser den udvidede version. Her anbefaler de et moderat indtag af fedtfattig mælk, måske baseret på de samme gamle undersøgelser som kostråd nummer fem. Hvis man endelig skal indtage mælkeprodukter, skal det ikke være som tørstslukker og kan derfor ligeså godt være en lille mængde god, økologisk fløde ovenpå jordbærrene, eller i sovsen (men pas nu på med kalorierne). Ydermere går rådet direkte imod indtag af både te og kaffe, selvom begge dele har vist sig at have positive effekter på udvikling af både hjertekarsygdomme, cancer, type 2 diabetes, etc. (kaffe i moderate mængder).8,9,10 Årsagen til deres advarsler, er indholdet af koffein og risikoen for en dårlig nattesøvn. Mon ikke vi alle kan regne ud at man ikke skal indtage opkvikkende stoffer inden sengetid?
8. ”Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen.”
Enig. Det kan dog ikke betragtes som et kostråd.
______________________________________________________________________________
Man kan følge med i debatten på http://www.facebook.com/kostraad, og give sit besyv med, hvis man har en holdning til det. Min egen version af kortfattede kostråd, kan man finde her på siden under menupunktet ”filosofi”. Disse vil garanteret blive udvidet med tiden, og uddybende forklaringer dukker op når tiden er til det. Har du kommentarer til dette indlæg, er du mere end velkommen til at skrive herunder i ”Reply”-feltet. Og slutteligt en kommentar fra Wulff & Morgenthaler, der synes at være enige med mig:
Kilder:
1. http://www.altomkost.dk/anbefalinger/de_8_kostraad/forside.htm
2. Lindberg M. Compliance. Om afvigelser mellem lægers ordinationer og patienternes faktiske medicinering. Institut for Rationel Farmakoterapi 2006. http://irf.dk/dk/publikationer/rapporter_og_pjecer/compliance.htm
3. Rautiainen, S et al. Total antioxidant capacity from diet and risk of myocardial infarction: a prospective cohort of women. Am J Med, October 2012, doi: 10.1016/j.amjmed.2012.03.008.
4. Mozaffarian D, Rimm EB. Fish intake, contaminants, and human health: evaluating the risks and the benefits. JAMA. 2006;296(15):1885-1899. doi:10.1001/jama.296.15.1885.
5. Emily A Hu, An Pan, Vasanti Malik, Qi Sun. White rice consumption and risk of type 2 diabetes: meta-analysis and systematic review.. BMJ 2012; 344 doi: 10.1136/bmj.e1454 (Published 15 March 2012)
6. Siri-Tarino PW, Sun Q, Hu FB, Krauss RM (2010). Meta-analysis of prospective cohort studies evaluating the association of saturated fat with cardiovascular disease. Am J Clin Nutr 2010;91:535–46.
7. Santos, F. L., Esteves, S. S., da Costa Pereira, A., Yancy, W. S. and Nunes, J. P. L. (2012), Systematic review and meta-analysis of clinical trials of the effects of low carbohydrate diets on cardiovascular risk factors. Obesity Reviews. doi: 10.1111/j.1467-789X.2012.01021.x
8. Herbal Medicine: Biomolecular and Clinical Aspects. 2nd edition. Benzie IFF, Wachtel-Galor S, editors. Boca Raton (FL): CRC Press; 2011, Chapter 12: Health Benefits of Tea.
9. Yu X, Bao Z, Zou J, Dong J. Coffee consumption and risk of cancers: a meta-analysis of cohort studies. BMC Cancer. 2011;11:96. doi: 10.1186/1471-2407-11-96.
10. Tuomilehto J, Hu G, Bidel S, Lindstrom J, Jousilahti P. Coffee consumption and risk of type 2 diabetes mellitus among middle-aged Finnish men and women. JAMA. 2004;291:1213–1219. doi: 10.1001/jama.291.10.1213.
Hejsa, jeg er generelt enig i det du skriver, dog vil jeg gerne komme med et indspark der går på de der overvægtige mennesker der tilsyneladende ikke forstår kostrådene. Det gør vi. Faktisk ved jeg (og mange andre) nok mere om kost end de fleste normalvægtige. Det er alle mulige andre ting, der er på spil, når jeg alligevel gang på gang vælger at spise det der ikke er bedst for mig. Det kunne være rart at få slået fast i debatten, at overvægt IKKE mindskes udelukkende ved oplysning. Det er helt andre ting der skal til. Kostrådene bør efter min mening kun tage udgangspunkt i hvad den optimale kost er, og ikke være pædagogiske eller opdragende. Mvh
Hej Maya.
Jeg er helt enig med dig i, at problemer med overvægt og fedme er komplekse, og at de rigtige kostråd kun er en meget lille del af løsningen. Jeg mener dog ikke at jeg på noget tidspunkt har sagt at specifikt overvægtige mennesker ikke forstår kostråd. At man vælger ting der er dårlige for ens helbred, kan være forårsaget af mange andre ting end uvidenhed: manglende fornemmelse for “delayed gratification” eller ligegyldighed, fysisk/psykisk afhængighed af forkeret fødevareemner, trøstespisning, etc., etc. Har lige læst et studie der viser at kraftigt overvægtiges hjerner reagerer diametralt modsat på mad end anorektikeres, og foreslår at fedme skal behandles lige så meget som en psykisk sygdom som anoreksi. Jeg tror de har fat i noget.
Jeg synes ikke der er voldsom fokus på overvægtige i artiklen – selvom det er et stort problem, findes der også mange normalvægtige med dårlige kostvaner, som ville have gavn af at spise sundere.
Jeg er lidt uenig med dig i at kostråd ikke skal være pædagogiske, da jeg mener at vigtig information bør leveres bedst muligt, især hvis man forventer at det skal føre noget med sig.
Tak for kommentaren og den konstruktive kritik