Hvis ikke det var en rigtig burger, ville den ikke kunne tage pladsen fra andre, mindre sunde versioner og så tjente den intet formål.

Den tilhørte dog stadig junk-kategorien og var smurt med købemayo, så var det virkelig noget jeg ville associeres med og udbrede yderligere end min facebookside? Jeg besluttede mig for, at ikke alt behøvede at være perfekt –  jeg gad i hvert fald ikke at have dårlig samvittighed over sådan nogle småting. Men skal man ikke netop have branddårlig samvittighed når man spiser junk? NEJ! Det tjener intet formål, overhovedet – tværtimod. Tiltag der gør, at man spiser mindre junk og mere rigtig mad giver mening, men er man først faldet i, er der ikke andet for end at nyde det – ellers kan man jo ligeså godt lade være. Ved man med sikkerhed at man kommer til at have det dårligt før, under og efter at man falder i junkfælden, kan man passende bruge den tanke som et incitament til at træffe en bedre beslutning. Er man allerede i fuld gang med at kaste sig frådende over sin ribbenstegssandwich eller bland-selv-slikket, derimod, hjælper det ikke på situationen at blive stresset over det – for det er nemlig også usundt! Folk som Jeg, der beskæftiger sig så meget og så åbenlyst med sundhed og endda promoverer konceptet rigtig mad, er især i farezonen for at blive ”sundhedsstressede”. Det kan virke helt latterligt overhovedet at overveje at skulle have dårlig samvittighed over sit valg af mayonnaise, men den dårlige samvittighed fylder så enormt meget i den sundhedsbevidstes hverdag, at jeg tvivler på at det kommer som et chok for mange af jer der dagligt bruger bare lidt tid på at se på ”sundhedsopslag” på facebook eller instagram. Jeg agter imidlertid ikke at udsætte mig selv for sundhedsstress, og det skal Du heller ikke. Det kan i høj grad undgås ved rent faktisk at behandle sin krop godt – god mad, sjov og givende fysisk aktivitet og god søvn – men det handler også om at give slip, når der intet er vundet ved at være stresset over sine beslutninger. Især i sociale sammenhænge, som i øvrigt nok er der, burgeren oftest optræder.

Begejstret kæreste viser mig, at de har skåret toppen af mit hovede af, på billedet i starten.

Når så det er sagt, er det naturligvis værd at tænke over, hvordan du kan gøre selv dine ”junkede” måltider (hvis de altså opstår engang imellem), sundere. Ligesom med andre klassiske retter, er det en god idé bare at tænke: ”Hvordan kan jeg få endnu flere grøntsager med i dette måltid?”. I en kødsovs er det ret nemt – alt går bedre ned med ketchup, og det er lidt den samme historie, når det er kogt sammen i en tomatsovs. I min burger – passende døbt Guiltless Pleasure – virker grøntsagerne ikke som et helsetiltag; de tilfører derimod sprødhed og den friskhed jeg synes der ofte mangler, til at give modspil til bøffens og ostens fedme. Tit forsøger man at fejlagtigt at opnå dette med masser af brød. Den store, dominerende dejkappe tilfører retten meget lidt andet end en masse smagløs volumen.

Derfor hader jeg caféburgeren, og derfor lavede jeg min egen version. 

Min burger er ikke brødfri, glutenfri, paleo, low-carb, vegansk eller rawfood-certificeret (selvom bøffen gerne må serveres rød). Brødet er der, men det er tyndt og sprødt og fungerer derudover kun som indpakning af resten af burgerens indhold. Det er der for, at man kan kalde det en burger.

Bogen med min burger udkom i går. Den hedder ”Big Burger Book” og min opskrift kan ses her, sammen med alle de andre mundvandsfremprovokerende indslag.

Billede fra boglancering i torsdags.

Solgt ud?

Jeg vil ikke have dårlig samvittighed over at have lavet en opskrift til en burgerbog. Jeg er ikke i lommen på industrien af den grund Og Du skal ikke have dårlig samvittighed over at spise den! For selvom der findes andre, sundere måltider, kan der altså være situationer, hvor det er svært at komme udenom burgeren. I de situationer er min Guiltless Pleasure, en god version af en ellers usund klassiker. En burger med mindre brød og masser af grøntsager, der smager som en burger skal og som sagtens kan nydes sammen med en øl og uden dårlig samvittighed.

Bogen kan også købes med god samvittighed: overskuddet går nemlig til Dyrenes Beskyttelse, der støtter økologi i Danmark.

Jeg gider heller ikke at have dårlig samvittighed over, at have deltaget i et åbenlyst markedsføringsstunt, for det har været både sjovt og lærerigt, og jeg føler at jeg har bidraget med noget godt. Hellmann’s ser gerne at deres mayo bliver associeret med burgeren i Danmark – det er målet med kampagnen, og det er helt fair. Jeg ser gerne, at folk laver deres egen mad og tager stilling til hvad der er i. Det kan angribes på mange måder – at tage ejerskab over burgeren (eller pizzaen eller hotdoggen) og bygge den fra bunden af gode råvarer, er et skridt i den rigtige retning fra et en ellers udpræget ”junket” ret.

Og husk at nyde din mad uden dårlig samvittighed. For den er der ingen der er tjent med.

The post Junk på samvittigheden appeared first on FoodMatters.